21-årig kvinde død i skrækulykke
Fire kammerater overværede ulykken og behandles for chok.

Fire kammerater overværede ulykken og behandles for chok.

Først troede politiet, der var tale om en klatreulykke.
Det viste sig at være om muligt endnu værre.
Lørdag eftermiddag mistede en 21-årig kvinde livet under et bungeejump nær den tyske Warstein.
Det skriver det tyske lokalmedie WDR.
»Hun faldt ikke, men ramte snarere en klippevæg under springet,« lyder det fra det lokale politi i Soersts talsmand, Daniel Grossert.
Omstændighederne bag ulykken er både frygtelige og uhyrlige.
Dødsulykken skete lørdag omkring klokken 17.15 i et tidligere stenbrud nær Warstein, som ligger lidt øst for Dortmund i Ruhrdistriktet.
Den 21-kvinde var ankommet til stenbruddet sammen med fire andre personer, hvorefter de på egen hånd havde bygget en form for bungeejump-anordning.
Under springet hamrede kvinden ind i klippevæggen og pådrog sig kritiske kvæstelser.
Redningsarbejdere forsøgte desperat, men forgæves at genoplive hende.
De fire andre personer, som ankom til stenbruddet sammen med kvinden, var i en tilstand af chok efter dødsulykken og modtager nu støtte fra myndighederne.