Hendes lig lå stadig i soveværelset. Alligevel gik den 27-årige mand på en ny date.

Dagen før havde han mødt den 21-årige britiske backpacker Grace Millane, som han havde fået kontakt til via datingappen Tinder.

De havde sex, men mødet blev fatalt for den unge britiske kvinde.

Hun blev kvalt, og nogle uger efter blev hendes lig fundet i en kuffert i fjeldområdet Waitakere Ranges uden for Auckland.

Et overvågningsbillede og et portræt af Grace Millane er blevet frigivet under eftersøgningen. Den unge kvinde blev fundet dræbt i en kuffert.
Et overvågningsbillede og et portræt af Grace Millane er blevet frigivet under eftersøgningen. Den unge kvinde blev fundet dræbt i en kuffert. Foto: Foto: AP / NTB scanpix
Vis mere

Drabet på Grace Millane i december sidste år har rystet hele New Zealand.

Fredag blev den 27-årige mand dømt for drabet, men ifølge BBC viste han ingen følelser, da dommen blev læst op.

Under retssagen nægtede den unge mand sig skyldig i drab.

Han hævdede, at hun døde ved et uheld, da de havde sex.

Foto: Marty MELVILLE
Vis mere

Ifølge hans forklaring var det en hård og avanceret sexleg, der gik galt.

Kvælningen var ment som en metode for at øge den seksuelle nydelse, men ved et uheld kostede den hende livet.

Det kom også frem, at den 27-årige mand, hvis identitet endnu ikke er kendt af offentligheden, gjorde sig umage med at skaffe sig af med liget.

Overvågningsbilleder afslørede, at han købte en kuffert, en spade og rengøringsprodukter.

Folk i Wellington viser deres sympati for den britiske backpacker, der blev fundet myrdet i december sidste år.
Folk i Wellington viser deres sympati for den britiske backpacker, der blev fundet myrdet i december sidste år. Foto: Marty MELVILLE
Vis mere

Der blev også vist billeder af ham, hvor han slæber en kuffert, som menes at indeholde liget af den unge kvinde.

Grace Millanes forældre sad på tilhørerpladserne under retssagen, og de var tydeligt mærkede af de makabre oplysninger, der kom frem.

»Grace blev revet fra os på den mest brutale vis. Vores liv er sunket i grus. Vi kommer til at bære det her med os resten af livet. Grace var en smuk, talentfuld og nydelig datter,« sagde hendes far David efter retssagen ifølge The Guardian.

Først i februar bliver det besluttet, hvilken straf den 27-årige skal have.