Det var et forfærdeligt syn, der mødte toldvæsnet i en lufthavn på Galapagosøerne i Ecuador forleden dag.

Ved et ganske almindeligt rutinetjek fandt de intet mindre end 185 skildpadder i en kuffert, skriver BBC. Skildpadderne var pakket ind i plastfolie og er formentlig kun tre måneder gamle.

Nu er 10 af dem døde.

Det sorte marked anses som en af de største trusler for skildpadderne, der lever på Galapagosøerne ude i Stillehavet.

De beslaglagte skildpadder.
De beslaglagte skildpadder.

Her anslås de at være intet mindre end 30.000 kroner værd per skildpadde. Og derfor er de i høj kurs blandt kriminelle miljøer.

Det formodes, at skildpadderne blev pakket ind i plastfolien, så mobiliteten blev taget fra dem, så de ikke var lige så nemme at spore med x-ray teknologien, som benyttes i lufthavne under sikkerhedstjek af baggage.

Ligeledes var kufferten blevet afleveret i lufthavnen af et transportfirma med beskeden om, at den indeholdt souvenirs.

Men der skal altså mere til at snyde et par garvede lufthavnsansatte, som hurtigt fik færden af nummeret.

Galapagos Skildpadderne trives på de tropiske øer.
Galapagos Skildpadderne trives på de tropiske øer. Jibson Valle / Galapagos Nationa

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser, men personale fra transportfirmaet er blevet afhørt. Strafferammen for smugling af dyr i landet er fra et til tre års fængsel.

Ecuadors miljøminister, Marcelo Mata, beskriver gerningen som en forbrydelse mod landets vilde dyr og naturarv.

Det rige dyreliv på Galapagosøerne er særdeles værdsat i landet. De famøse Galapagosskildpadder, som er verdens største landskildpadder, ankom til øerne for mellem tre og fire millioner år siden og har i mange år været en fredet dyreart. De kan leve i over 100 år.