En storstilet efterforskning blev sat i gang, da borgere i området fandt beklædningsgenstande, som kunne være hendes.

Men siden 6. januar er der alligevel ingen, der har set 18-årige Hanna, siden hun sidst blev set i centrum af byen Uddevalla – nu efterforskes sagen som mord.

Det er i byen Uddevalla i det vestlige Sverige, at 18-årige Hanna nu er forsvundet.
Det er i byen Uddevalla i det vestlige Sverige, at 18-årige Hanna nu er forsvundet. Foto: Google Maps

Det bekræfter talsperson for Sveriges politi i region Vest, Thomas Fuxborg, ifølge Expressen. Han understreger, at det er for at have »flere værktøjer tilgængelige«.

»På nuværende tidspunkt er der intet, der indikerer, at hun har været offer for kriminalitet,« siger Fuxborg ifølge Expressen.

Det var onsdag, borgere i området fandt noget tøj, som muligvis tilhørte den 18-årige.

Her iværksatte politiet en massiv eftersøgning i et skovområde syd for Uddevalla, hvor både helikoptere, droner, hunde og patruljer blev taget i brug for at finde Hanna.

Eftersøgningen er stadig i gang, da man stadig mener, det er muligt at finde hende i live.

Hanna er ifølge politiet 166 centimeter høj og havde angiveligt jeans og en brun sweater på, da hun forsvandt.

Politiet kan kontaktes med information om Hannas lokation på 114 14.

Hvis situationen er akut, opfordres man til at ringe 112.