Fredag mistede én person livet mens tre blev såret efter et skoleangreb i den svenske by Fagersta.

Nu er det bekræftet, at det er en 17-årig pige, der er død efter angrebet.

Det bekræfter pigens familie overfor Fagersta-Posten, ifølge Aftonposten, der citerer mediet. 

En 18-årig mand er den formodede gerningsmand bag angrebet på Brinellskolan.

Han er ifølge mediet nu varetægtsfængslet, mens der er en intensiv efterforskning i gang.

Anklager Ann-Sofie Trossing oplyser til Aftonbladet, at der arbejdes med at indsamle vidneobservationer og oplysninger samt andre efterforskningsforanstaltninger. 

Tre unge drenge blev i forbindelse med angrebet såret. To mellem 12 og 17 år er alvorligt såret og de behandles lige nu på hospitalet. Den tredje dreng blev lettere såret og udskrevet fra hospitalet fredag. 

Politiet modtog anmeldelsen om angrebet klokken 14:06 fredag.

Siden blev den formodede gerningsmand anholdt. Ifølge Aftonbladet er han tidligere elev på skolen, hvor angrebet skete.