OBS! Efter tilblivelsen af denne artikel har flere internationale medier sået alvorlig tvivl, om Noa Pothoven reelt døde som følge af aktiv dødshjælp. Flere medier beretter, at hun døde, fordi hun nægtede at spise og drikke, og at hun rent faktisk fik afvist ansøgningen om aktiv dødshjælp. Læs mere her.
I sidste uge døde den 17-årige hollandske pige Noa Pothoven i en hospitalsseng i sin stue.
Hun led af depression, PTSD og anoreksi og havde benyttet sig af hollandsk lovgivning, der giver ret til aktiv dødshjælp, hvis ens lidelser er ubærlige og ikke ser ud til at have en ende. Også selvom hendes forældre var imod.
Noa Pothovens ønske om at dø var dybfølt, skriver Daily Mail.
Som 11-årig blev hun udsat for et seksuelt overgreb hos en ven fra skolen, og et år senere blev hun voldtaget igen til en skolefest.
Som 14-årig blev hun så voldtaget for tredje gang – denne gang af to mænd. Tre voldtægter, der ødelagde Noa Pothoven.
Hun udviklede en dyb depression, fik PTSD og var for et år siden ved at dø af spiseforstyrrelser.
Hendes forældre opdagede først, hvor alvorligt det egentlig stod til, da hendes mor fandt et plastikchartek på hendes værelse.
Det var fyldt med afskedsbreve til familien, hendes venner og bekendte.
Noa Pothoven forklarede, at hun ønskede at gøre brug af muligheden for aktiv dødshjælp, hvilket hendes forældre modsatte sig.
Da hun blev 17 kunne de dog intet gøre.
For godt to uger siden skrev Noa Pothoven så en opdatering på Instagram.
’Jeg vil gå direkte til kernen: inden for højst ti dage kommer jeg til at dø. Jeg er drænet efter flere års kamp’, skrev hun:
’Jeg har ikke spist eller drukket i noget tid nu, og efter flere diskussioner og evalueringer, er det blevet besluttet at lade mig gå, fordi mine lidelser nu er ubærlige’.
Kort efter var hun død.
Selvom sagen kan virke bemærkelsesværdig, er den langtfra usædvanlig i Holland.
I 2017 fik 6.585 aktiv dødshjælp i Holland. Lovgivningen muliggør, at børn ned til 12 år kan få aktiv dødshjælp, hvis læger konkluderer, at patientens lidelser er ubærlige.
Praksissen har flere vakt stor debat – også internationalt.
I 2016 fik den 41-årige alkoholiker Mark Langedijk eksempelvis en dødelig indsprøjtning, fordi han ikke ville leve videre som dranker.
I 2018 gav det anledning til stor diskussion, da en læge blev tiltalt for at bryde loven, fordi han havde givet en dødelig indsprøjtning til en 74-årig kvinde med demens.
Hun havde modsat sig indsprøjtningen – men fik den angiveligt alligevel, mens lægen og hendes familien fastholdt hende på sengen.
