Han hedder Ruben Navarrete og er bare 14 år, men nu kan han også køre en bil. Det har han lært på den hårde måde: Han kørte nemlig for at undslippe skovbranden i Californien, USA.

Nedad en smal vej midt om natten. Med gigantiske flammer, der sprang ud mod ham. Ingen plads til fejltagelser.

Han bor sammen med sin onkel Joshua Smith og dennes kone Jamie i et indianerreservat, der blev truet af Creek Fire, skriver nyhedsbureauet AFP.

Branden havde fortæret over 720 kvadatkilometer af Sierra National Forest i det centrale Californien, ifølge embedsmænd fra Cal Fire.

Den 14-årige Ruben Navarette, med mundbindet, sidder med sin familie på hotelværelset, som de er blevet evakueret til.
Den 14-årige Ruben Navarette, med mundbindet, sidder med sin familie på hotelværelset, som de er blevet evakueret til. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

Familien havde haft to dage til at forberede evakueringen, og på den korte tid havde tanten og onklen fået vist ham nogle basisting bag et rat.

»Det er som et videospil, Ruben,« husker teenageren onkel Josh fortalte ham.

Mandag aften ved midnatstid kom så det frygtede opkald. Flammerne var ved at nærme sig. I skal straks evakuere.

Rubens tante og onkel, hans tre yngre kusiner og hans bror, der sad i kørestol, kom ind i familiens tre biler.

Tanten Jamie Smith henter noget vand til sin datter Jeorgina, mens hendes søn Vincent og nevøen Ruben Navarette slapper af i hotelrummet.
Tanten Jamie Smith henter noget vand til sin datter Jeorgina, mens hendes søn Vincent og nevøen Ruben Navarette slapper af i hotelrummet. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

Tanten førte an i en Kia SUV, Ruben fulgte efter i en Chevrolet, mens onkel Josh udgjorde den sidste bil i en pickup med ødelagte lygter.

»Da jeg virkelig skulle til at køre, var jeg nervøs, angst,« sagde Ruben til nyhedsbureauet AFP.

Flammerne var lige bagved den lille konvoj.

»Jeg turde ikke kigge bagud, fordi jeg var så fokuseret. Jeg ville ikke køre galt,« sagde han.

Hans tante prøver på ikke at tale om det, der formentlig var deres hjem. De ved endnu ikke, hvad flammerne har gjort ved stedet.

»Det var et hurtigt kursus i køreteknik, for alt hvad han har kørt før, er bare en halv kilometer fra vores hjem,« siger hun med et smil.

»Det var virkeligt en nervøs tur for os alle.«