130 lande, herunder EU, presser langt ind i overtiden ved COP31 på for at få behovet for udfasning af fossile brændsler nævnt i den endelige aftale ved FN's klimatopmøde i Tyrkiet.

Det erfarer The Guardian. Ritzau har også fået bekræftet oplysningerne.

En række ministre, der repræsenterer de mere ambitiøse lande ved COP31, har lørdag aften lokal tid holdt møde med formandskabet, der står for at udarbejde aftaleteksten.

Her skal de have fremlagt deres position, efter at de har været stærkt utilfredse med de dele af aftaleteksten, som de hidtil har fået lov at se fra formandskabet.

Ministrene fra blandt andet Irland, Tyskland, Sierra Leone og Tuvalu og også EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra, og den danske klimaminister, Samira Nawa (R), havde flere budskaber med til formandslandene.

De opfordrede ifølge The Guardian Tyrkiet og Australien, der som formandslande står i spidsen for forhandlingerne, til ikke at gå væk fra tidligere forpligtelse om fossile brændsler.

Med det henviser de formentlig til COP28 i 2023, hvor verdens lande for første gang direkte lagde op til en udfasning af fossile brændsler.

Fossile brændsler er ikke blevet nævnt i aftaler fra klimatopmøder siden.

Da Hoekstra og de øvrige ministre kommer ud fra mødet, råber klimakommissæren "ingen nyheder endnu, ingen nyheder endnu" til den store horde af pressefolk, der er dukket op foran formandskabets lokaler.

Landene skal også have krævet, at referencer til CO2-fangst og -lagring (CCS) bliver balanceret i en tekst med stærkere mål for elektrificering. Noget for noget, synes forhandlingsteknikken at være.

Det er de store olieproducerende lande, der ønsker at have CCS nævnt i teksten.

CCS er en teknologi, hvor CO2 fanges og gemmes i undergrunden, så det ikke ender i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. Teknologien er stadig relativt uprøvet i stor skala.

De olieproducerende lande vil gerne have nævnt teknologien, fordi de ser det som en måde, hvorpå de kan slippe for at skrue ned for udvinding og afbrænding af fossile brændsler, som er den primære årsag til den globale opvarmning.

EU og Danmark har omvendt stort fokus på at få et mål om at øge andelen af elektricitet i det globale energiforbrug til 35 procent i 2035 med i aftalen.

Gerne med krav om, at den øgede elektrificering skal komme fra grønne energikilder.

Klimatopmødet stod officielt til at slutte fredag, men forhandlingerne står lørdag aften lokal tid altså stadig på. Det er gået mere end et døgn over tid. Alle venter fortsat på udkastet til den endelige aftale fra formandskabet.

Det længste klimatopmøde hidtil var i Madrid i 2019. Det gik 44 timer over tid. Alle de knap 200 lande ved mødet skal nikke ja til en aftale, før den kan blive vedtaget.

RITZAU