13-årig skød seks personer i Sverige: Nu er der ny udvikling i sagen
Sidste efterår blev seks personer ramt af skud i svensk by. Dreng, der dengang var 13 år, er mistænkt.
Sidste efterår blev seks personer ramt af skud i svensk by. Dreng, der dengang var 13 år, er mistænkt.
En svensk anklager vil rejse en såkaldt bevissag mod en dreng for drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode sidste år.
Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse fredag.
Hændelsen skete i byen Gävle i det østlige Sverige natten til den 4. oktober sidste år. På det tidspunkt var drengen 13 år.
Han er mistænkt for at have affyret ni skud på en gade i Gävle, hvor i alt seks personer blev skudt.
I Sverige kan personer, der er under 15 år og begår en forbrydelse, ikke idømmes en straf.
Men i tilfælde af særligt alvorlige forbrydelser kan en anklager anmode retten om at undersøge skyldsspørgsmålet gennem en såkaldt bevissag.
RITZAU