En 13-årig britisk statsborger er blevet stukket ihjel i Portugal.
Det skriver The Guardian.
Landets politi oplyser, at drengens dødsfald bliver efterforsket og den påståede gerningsmand skulle være drengens mors tidligere partner.
Moren »blev fundet af myndighederne med tegn på at være blevet fastholdt og overfaldet, og hun blev efterfølgende bragt til det nærmeste hospital,« oplyser politiet i en erklæring:
»Både den påståede gerningsmand og den mindreårige havde adskillige skader forårsaget af et bladvåben, men på trods af at vitale tegn stadig kunne spores, blev døden erklæret på gerningsstedet få øjeblikke senere.«
Politiet oplyser videre, at man fik en anmeldelse om mistanke om vold i hjemmet, hvorefter man reagerede ved at køre til byen Tomar.
»Inde i huset var der en stærk lugt af gas, som øjeblikke senere resulterede i en eksplosion, der sårede en af betjentene,« står der i politiets erklæring.
»Den påståede gerningsmand har allerede afsonet en fængselsstraf for manddrab, og familien er blevet sigtet efter sager om vold i hjemmet registreret i 2022 og 2023,« lyder det videre.
Det britiske udenrigsministeriet oplyser, at man er i kontakt med lokale myndigheder og vil yde konsulær bistand.

