12 personer formodes døde i flystyrt
Ifølge den lokale tv-station Fox4 er der tale om faldskærmsudspringere, der har mistet livet. Disse oplysninger er dog ikke bekræftet.
Ifølge den lokale tv-station Fox4 er der tale om faldskærmsudspringere, der har mistet livet. Disse oplysninger er dog ikke bekræftet.
12 personer formodes at have mistet livet i et flystyrt tæt på Butler Memorial Airport i den amerikanske delstat Missouri.
Det oplyser politi i delstaten på det sociale medie X.
Lokalmediet Fox4 skriver på baggrund af anonyme kilder, at der var tale om personer, som skulle springe faldskærmsudspring.
Den oplysning er ikke officielt bekræftet.
Ifølge den lokale tv-station var 11 af de 12 døde faldskærmsudspringere, mens den sidste døde er piloten. Alle ombordværende formodes at være omkommet.
Butler ligger omkring 90 kilometer syd for Kansas City, som er den største by i delstaten i det amerikanske Midtvesten.
Opdateres ...