Forældrene til den 11-årige Denise Saldate fra West Covina i California overså advarselsmærkaterne på en tandpasta, som den lille pige var allergisk over for.

Derfor døde Denise Saldate, da hun børstede sine tænder, skriver Allergic Living.

Tandpastaen var en særlig slags, der skulle hjælpe med at styrke emaljen på Denise Saldates tænder.

Hun havde nemlig ifølge sine forældre hvide pletter på tænderne, som tandpastaen angiveligt kunne afhjælpe.

Der var blandt andet recaldent i tandpastaen, som er udvundet af et mælkeprotein.

Men Denise Saldate var mælkeallergiker – noget som hendes forældre opdagede, da hun var spæd, fordi hun havde problemer med at drikke brystmælk, almindelige mælkeprodukter og soyamælk.

Og hun reagerede også på mælkeproteinen i tandpastaen, fortæller hendes mor.

Denise Saldate var 4. april ved at børste tænder, da hun pludselig kom løbende ud fra badeværelset og græd.

Hun fortalte, at hun ikke kunne få vejret, og hendes læber blev mere og mere blå.

Hun døde den nat.

Denise Saldates forældre er knuste.

»Jeg græd, hver gang jeg lod andre passe Denise, for nogle mennesker tager ikke allergi alvorligt,« siger hendes mor, Monique Latamirano, til Yahoo Lifestyle.

Derfor vil forældrene nu advare andre om samme situation.