En mors glemsomhed blev fatal for en handicappet pige på 11 år i Coram, New York. Hun blev efterladt alene i den parkerede bil i familiens indkørsel, og da moderen kom i tanke om hende, blev hun fundet død.

Pigen havde været på indkøb i deres bil sammen med sine to søskende og deres mor. Da kom hjem, gik moderen og de to søskende ind i huset, men de glemte pigen, sagde politiet.

»Da de kom hjem, gik pigens mor indenfor, idet hun troede, at alle børnene var kommet ud af bilen,« fremgår det af en udtalelse fra politiet i Suffolk County.

Et stykke tid senere kunne hun ikke få øje på datteren, så hun tjekkede bilen, hvor hun fandt pigen. Hun bar den 11-årige ind i huset og ringede 911.

Bydelen Goram uden for New York, hvor en handicappet 11-årig pige døde af varmen i en parkeret bil.
Bydelen Goram uden for New York, hvor en handicappet 11-årig pige døde af varmen i en parkeret bil. Foto: Google Maps
Vis mere

Den lille pige blev straks kørt på hospitalet, men var allerede på det tidspunkt død.

»Det er en tragedie,« sagde politimanden Kevin Beyrer. »Det er det samme som at drukne. Det er ikke noget, der rammer hver dag. Det er en ufattelig tragedie.«

Ifølge en nabo havde pige intet sprog. Hun var med andre ord svært handicappet.

Temperaturen var tirsdag på over 33 grader celcius, men med luftfugtigheden føltes det nærmest som over 38 grader.