Den anspændte situation mellem Rusland og Vesten ser ud til at eskalere. Senest har Finland advaret russerne om, at russisk aggression kan føre til, at Finland tilslutter sig NATO, hvilket er en af Putins såkaldte red lines.
Finlands præsident bruger nytårstalen til at tale dunder mod Rusland: »Finland har friheden og muligheden for at søge om medlemskab af NATO, og den bruger vi, hvis vi føler, at det er nødvendigt,« siger præsident Sauli Niinistö.
Rusland har ellers ladet forstå, at man hverken vil acceptere, at Finland eller Sverige, der officielt er neutrale, slutter sig til NATO.
»En sådan handling vil få alvorlige militære og politiske konsekvenser, som vil kræve et passende svar fra Ruslands side,« lød en pressemeddelelse fra Rusland i sidste uge.
Både Sverige, Finland og de baltiske lande føler sig presset af den russiske aggression. En dansk ekspert siger til B.T., at den finske udmelding først og fremmest handler om at trække en streg i sandet.
»Hvis Rusland gør alvor af truslerne og angriber Ukraine på den ene eller anden måde, så er det ikke utænkeligt, at Sverige og Finland gør alvor af truslerne og melder sig ind i NATO. Men der er vi altså ikke endnu, og det er mest en markering af, at Rusland ikke skal have lov at bestemme, om Finland skal være med i NATO eller ej,« siger Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Strategi og Krigsstudier til B.T.
Rusland har fortsat udstationeret op mod 100.000 mand ved den ukrainske grænse. Disse tropper har været stillet op ved den ukrainske grænse i månedsvis. Ukrainerne frygter en snarlig invasion, og masser af frivillige ukrainere har meldt sig klar til kamp for fædrelandet.
USAs præsident, Joe Biden, har to gange på en uge måttet holde krisemøder angående Ukraine. Først et 50 minutter langt telefonmøde med Ruslands Putin, hvor de to atommagter forsikrede hinanden om, at provokationer vil blive besvaret kontant.
»Jeg vil ikke føre forhandlinger for åbne døre, men jeg har gjort det klart (for Putin, red.), at han ikke – jeg understreger – ikke kan angribe Ukraine,« sagde Joe Biden efter mødet med Putin.
Søndag var Biden på telefonen med Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj. Her lovede amerikanerne opbakning til styret i Kiev.
»USA understreger igen vores vilje til at forsvare Ukraines suverænitet og territorium. Rusland vil blive mødt med et voldsomt svar på tiltale,« sagde Det Hvide Hus' pressechef, Jen Psaki, efter Bidens samtale med Ukraines præsident.
Men hvad præcis mener amerikanerne med denne udmelding? B.T. har spurgt en dansk ekspert på området.
»Hvis russerne virkelig angriber, så vil amerikanerne i første omgang kunne bruge meget skrappe finansielle sanktioner og ikke kun de handelsrestriktioner, der er i dag. Vi taler om at gøre det stort set umuligt for russerne at flytte penge internationalt, fordi amerikanerne kontrollerer det såkaldte SWIFT-banksystem,« siger Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Strategi og Krigsstudier til B.T.
En sådan sanktion vil ifølge den danske ekspert være relativ effektiv og potentiel farlig for Putin.
»Der er også mulighed for direkte militær indsats. Amerikanerne og briterne kan sende avanceret udstyr, der for alvor kan pille ved magtbalancen og gøre ukrainerne i stand til at bekæmpe de russisk-orienterede dissidenter på en meget mere effektiv måde. Med sådan noget udstyr kunne Ukraine blive et nyt Afghanistan for Rusland, og det ville være ganske alvorligt for Putin,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Han forventer ikke en samlet NATO-indsats, skulle russerne angribe, men snarere en amerikansk og britisk ledet aktion med Ukraine.
Mindst 13.000 mennesker har mistet livet, og mere end halvanden million er blevet fordrevet af krisen mellem Rusland og Ukraine siden 2014, hvor Rusland indtog Krim-halvøen.
Der forventes yderligere forhandlinger mellem parterne. Efter mødet mellem Biden og Putin meldte amerikanske talsmænd ud, at der var mulighed for fremskridt på enkelte områder, men også, at der var områder, hvor uenighederne ser nærmest uløselige ud.
