1000 amerikanere ramt af frygtet diarré-parasit
Næsten 1000 personer er i Michigan, USA blevet ramt af parasitinfektion, der kan give ugelange maveproblemer.

Næsten 1000 personer er i Michigan, USA blevet ramt af parasitinfektion, der kan give ugelange maveproblemer.

Det er et af landets største udbrud i årevis, og det er statens største nogensinde.
992 personer i delstaten Michigan er blevet diagnosticeret med en parasitinfektion, der kan forårsage ugevis med 'vandig' diarré.
Det skriver AP.
Synderen bag de mange infektioner er parasitten Cyclospora.
Ifølge nyhedsmediet er der ikke registreret nogle dødsfald i forbindelse med cyclospora-udbruddet, mens det heller ikke vides, hvad der er kilden til infektionerne.
Udbruddet blev først annonceret i sidste uge, hvor tallet lød på 170 tilfælde - alle i den sydlige del af Michigan.
Staten identificerer ellers normalt kun cirka 50 tilfælde i løbet af et helt år.
Omkring 40 mennesker er indlagt som følge af parasitinfektionen.
Det er dog ikke kun staten Michigan der er ramt af parasitten.
Onsdag rapporterede Lucas County i Ohio 306 tilfælde, mens der i det nordvestlige Ohio lyder mere end 500 tilfælde.
Ifølge Michigans ledende læge Natasha Bagdasarian er der 'tydeligvis et forbundet udbrud lige nu', selvom det kan være svært at undersøge, hvad der har startet udbruddet.
Sygdommen behandles typisk med antibiotika, og udbrud har ifølge mediet tendens til at forekomme i det sene forår og sommer.
Tidligere er folk blevet smittet ved at spise frugt eller grønt, der har været udsat for afføringsforurenet vand.