Et hvidløgsflute skulle gerne være sprødt og knasende udenpå, blødt og fugtigt indeni - og så skal der helst ikke gemme sig metalstykker i hvidløgssmøret.

Derfor fik en 10-årig norsk pige sig lidt af et chok, da hun opdagede, at der i hendes First Price-hvidløgsflute gemte sig flere stykker snoet, aflangt metal.

Pigen var på hyttetur med sin mor og morens veninde, da hun nær var ved at sætte tænderne i metallet.

»Det er helt sygt. De var sylespidse i kanterne,« siger morens veninde, Linda Helene Hutt, til Dagbladet og fortsætter:

Disse metalstykker fandt en 10-årig pige i sit hvidløgsbrød.
Disse metalstykker fandt en 10-årig pige i sit hvidløgsbrød.

»Jeg tænker med gru på, hvad der kunne være sket, da vi befandt os langt væk fra et hospital.«

Oplevelsen fik da også Linda Helene Hutt til tasterne.

I et Facebookopslag med billeder af brødet og metalstykkerne skriver hun, at det var tydeligt at se, at metallet var 'bagt ind i brødet'.

Kommunikationschef i NorgesGruppen, som ejer First Price, Kine Søyland, siger til Dagbladet, at de tager produktfejlen alvorligt, og at de vil kontakte deres underleverandør og tjekke op på deres arbejdsmetoder.

Metalstykker i hvidløgsflute
Metalstykker i hvidløgsflute Foto: Linda Helene Hutt