En lille pige på 10 år fra Wisconsin, USA, er mandag blevet fængslet af en dommer, tiltalt for mord på en bare seks måneder gammel dreng.
Kautionen, som dommer James Isaacson fastsatte, er på 50.000 amerikanske dollar (327.000 kroner). Det skriver Sky News.
Hun havde ladet den lille falde til jorden, fordi han var begyndt at græde.
I panik trampede pigen på den drengens hoved, indtil han holdt op med at skrige. Det rapporterer Minneapolis Star Tribune, der citerer den lokale sherif James Kowalczyk.
Pigen, som navn ikke må offentliggøres på grund af hendes alder, kom for Chippewa County Circuit Court mandag.
Ifølge loven i Wisconsin skal alle tiltalt på 10 år og derover, stilles for en voksenret.
Politiet blev kaldt ud til den 10-åriges hjem i byen Whearon den 30. oktober. Det bliver også brugt som et dagplejehjem af hendes familieplejeforældre.
Der fandt de en dreng på seks måneder, som blødte fra hovedet. Babyen blev straks sendt på hospitalet og derfra fløjet til et børnehospital i St. Paul, hvor han døde den 1. november.
Politiet mistænkte hurtigt den 10-årige pige for at være involveret i sagen.
Ifølge sheriffen James Kowalczyk havde hun tabt drengen, som ramte en fodskammel med hovedet, da han faldt til jorden.
»Senere den eftermiddag modtog sheriffens kontor et opkald fra en læge, som udtalte, at drengens kvæstelser ikke kunne stamme fra en ulykke,« sagde James Kowalczyk til tv-stationen KWQC-TV.
Den 10-årige pige havde sine biologiske forældre med sig i retten. Hun blev fjernet fra sit eget hjem i september og placeret hos familien, der også har dagpleje i deres hjem.
Grunden, til at hun var blevet fjernet fra hjemmet, blev ikke oplyst.