I månedsvis har Brøndby flirtet med klubbens tyske forsvarsprofil, Antony Jung, om en forlængelse af samarbejdet.

Men nu er flirten tilsyneladende stødt på grund.

Anthony Jungs agent fortæller til B.T.s transferpodcast, Transfervinduet, at der lige nu er stilstand i forhandlingerne.

»Man kan endnu ikke blive enige om betingelserne for forlængelsen. Han vil gerne blive i Danmark, men parterne kan ikke blive enige om betingelserne.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Brøndby ved, hvad Jung vil have, og klubben har i første omgang sagt nej, Så nu er vi en i en ventesituation,« fortæller Klaus Gerster, der bekræfter, at knasten handler om penge.

Den tyske agent regner med, at der indenfor de kommende uger vil komme en afklaring på Anthony Jungs fremtid.

29-årige Anthony Jung kom til Brøndby sammen med en større håndfuld tyskere i Alexander Zorniger-æraen. Og han har med tiden spillet sig til en nøglerolle i Brøndby-defensiven.

Han og hans tyske kæreste venter parrets første barn, og derfor er han også fristet af muligheden for at vende hjem til tysk fodbold. Dog har han mod på at blive i Brøndy, hvor han er blevet en fanyndling i denne sæson. Men bolden ligger altså - ifølge agenten - på Brøndbys banehalvdel.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er ikke kun Jungs fremtid, der er på vippen i Brøndby.

Det lugter nemlig af en travl transfersommer på Vestegnen, hvor flere profiler har kontraktudløb.

Spørgsmålet frem mod transfervinudets åbning er, om Lasse Vigen Christensen, Hjörtur Hermannsson og målmand Marvin Schwäbe får forhandlet en ny aftale på plads med Brøndby, eller om de skal videre.

Ifølge Transfervinduets oplysninger ser det lige nu ud til, at alle tre ikke er at finde på vestegnen i den kommende sæson. Det kan du høre meget mere om i podcasten, som du kan lytte til nederst i artiklen.

Transfervinduet er B.T. Sports ugentlige fodboldpodcast, hvor panelet dykker ned i rygter og transferudviklinger.

Og så bliver lytternes egne transferrygter behandlet i #andellerej-segmentet.