Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den danske landsholdsstjerne Yussuf Poulsen er i det store tyske medie Bild hovedperson i et mindre transferdrama.

Avisen skriver, at Poulsen er godt træt af at være blevet skubbet ud på RB Leipzig-bænken af den tjekkiske lejesvend fra AS Roma, Patrick Schick.

Så træt, at danskeren angiveligt har indleveret en transferanmodning til den den sportslige ledelse i den tyske topklub.

Men den historie stemmer ikke overens med virkeligheden, understreger Yussuf Poulsens agent, Poul Erik Petersen, over for B.T. Sports fodboldpodcast 'Transfervinduet'.

Foto: MATTHIAS RIETSCHEL
Vis mere

»Det har slet intet på sig. Yussuf har overhovedet ikke planer om at skulle væk. Han lader sig ikke skræmme af lidt konkurrence,« fortæller Poul Erik Petersen, der også pointerer, at Yussuf Poulsen tidligere har stået bag eksempelvis David Selke og Jean-Kenvin Augustin i angrebshierakiet i Leipzig.

»Men dem overhalede han. Og i dag spiller de ikke længere i RB Leipzig.«

Bild skriver, at Leipzig har smidt et prisskilt lydende på 30 mio. euro på 25-årige Yussuf Poulsen, der har spillet i den nyrige energidrikssponsorede klub, siden han var 18 år.

Og ifølge den tyske avis er Premier League-klubberne Everton, West Ham og Newcastle ikke skræmte af Leipzigs krav. Men spørgsmålet er, om lunkne Premier League-midterklubber overhovedet kan friste den danske landsholdsspiller.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Leipzig er en europæisk topklub, der spiller Champions League hvert år. Og det matcher også Yussufs ambitioner. Han skal spille i en europæisk topklub,« fortæller Poul Erik Petersen.

»Man kan jo aldrig sige, hvad der sker til sommer. Men det er altså ikke planen, at han skal sælges.«

Yussuf Poulsen-sagen er blot én af de ting, som 'Transfervinduet' taler om i denne uges afsnit. Der tales også om Lucas Andersen, der angiveligt er varm i tyrkisk topklub, og om Superliga-interesse for FC Nordsjællands forsvarskomet.

Du kan lytte til 'Transfervinduet', hvor du normalt hører dine podcasts, eller her i denne artikel.

Andre læser også