Alt for god til 1. division.

Nogenlunde sådan har det lydt nærmest lige fra dag 1, da Emmanuel Toku gjorde sit indtog i landets næstbedste række for Fremad Amager. Superligaklubber har da også snuset interesseret til ghaneseren, men nu er han tabt for dansk fodbold.

Den 20-årige offensivprofil forlader nemlig efter al sandsynlighed Fremad Amager, hvor han har spillet siden sommeren 2019, i denne uge.

Det fortæller kilder tæt på Emmanuel Toku til B.T., hvilket man kan høre podcasten 'Transfervinduet'.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Toku forventes ikke at være med i aftenens store pokalkamp for Fremad Amager mod Sønderjyske i Sundby Idrætspark, da hans klubskifte skulle være tæt på.

Den ghanesiske 10'er skifter formentlig til den bulgarske klub Botev Plovdiv. Dette er dog ikke bekræftet.

Botev Plovdiv har samme ejere som Fremad Amager, og det er ikke første gang, at spillere ryger fra Amager til Bulgarien.

I starten af januars transfervindue sendte Fremad Amager således makedonske Mario Mladenovski, franske Réda Rabeï og svenske Kevin Höög-Jansson til Botev Plovdiv. Kort forinden var cheftræner Azrudin Valentic og chefanalytiker Christian Tiritiello også skiftet til den bulgarske bundklub.