Silkeborg nægter at slippe de største stjerner på deres hold.

B.T. kan afsløre, at Superliga-klubben har takket nej til tilbud fra både Belgien og Tyskland på Oliver Sonne.

Det flugter helt på linje med klubbens afvisning af et bud fra Tyrkiske Rizespor på Tobias Salquist, som B.T. kunne løfte sløret for fredag morgen.

Men sportschef Jesper Stüker står altså fast og nægter at sælge ud af profilerne.

Oliver Sonne får ikke lov at forlade Silkeborg. 
Oliver Sonne får ikke lov at forlade Silkeborg.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

22-årige Oliver Sonne kom til Silkeborg for to år siden, og i sin første sæson var det meget ind og ud af holdet, men i den forgangne sæson satte han sig tungt på sin plads.

Således spillede Sonne 29 kampe i Superligaen, og han fik også gang i scoringerne i den bedste danske række.

I alt blev det til fire Superliga-mål og tre oplæg, mens han lavede et enkelt mål og to assister i seks kampe i pokalturneringen.

I Conference League-gruppespillet blev det ikke til mål, men Oliver Sonne spillede næsten fuld tid i alle de fem kampe, han var udtaget til.

Også i denne sæson er han fast mand, og udenlandske klubber vil købe ham fri, men bliver afvist af Silkeborg.