Kasper Schmeichel skifter til Anderlecht.
Det kan B.T. afsløre.
Ifølge B.T.s oplysninger har landsholdsmålmanden tirsdag bestået lægetjekket og fået grønt lys til at skifte til den belgiske storklub.
Lægetjekket foregik i Danmark, da Kasper Schmeichel befinder sig her forud for torsdagens landskamp mod San Marino.
Dermed mangler blot underskriften på den etårige aftale, som B.T. kunne løfte sløret for søndag. Det bliver også ordnet tirsdag efter planen.
Kasper Schmeichel stod i sidste sæson for Nice, men på sidste dag af transfervinduet ophævede parterne kontrakten med hinanden.
Men der skulle altså ikke gå mange dage, før en ny klub slog til.
Det bliver Anderlecht, der har en danskerkoloni med Jesper Fredberg, Mikkel Hemmersam, Brian Riemer, Kasper Dolberg, Thomas Delaney og Anders Dreyer i folden.