James Gomez skal ikke med Horsens ned i 1. division. 

B.T. kan afsløre, at den danske klub og Sparta Prag er blevet enige om en pris på 10 millioner kroner, så den stærke forsvarsspiller snart er fortid i Danmark.

B.T. kan også løfte sløret for,  at den 21-årige gambianske profil får en fireårig kontrakt hos Brian Priskes klub, når lægetjekket er overstået. 

Sparta Prag blev i den forgangne sæson mester i Tjekkiet, så James Gomez skal vise sig frem på øverste hylde. 

Gambianeren kom til dansk fodbold for to år siden, og som B.T. tidligere har afsløret, har hans præstationer fået udlandet til at kalde.

Således bød også Molde på ham, men spilleren takkede nej. 

Nu er han så klar til at skifte væk fra Horsens.