Nu sker det. 

B.T. kan afsløre, at FC København henter den norske venstre back Birger Meling. 

Som B.T. afslørede allerede i juli, har den norske landsholdsspiller været på ønskelisten længe i Parken, og nu kommer han til Superliga-klubben, som køber ham fri for to millioner euro. Det er 15 millioner danske kroner.  

Birger Meling ankommer ifølge B.T.s oplysninger til Danmark allerede søndag aften. 

Herefter skal han bestå lægetjek, før skiftet til den danske klub går igennem. 

Når det sker, vil det være en af klubbens højest prioriterede ønsker, som går i opfyldelse. 

For som B.T. allerede i juli kunne afsløre, var Birger Meling øverst på listen over de spillere, man allerhelst ville have til venstreback-positionen, og siden har klubben kæmpet hårdt for at sikre ham. 

Birger Meling tog søndag aften afsked med Rennes. 

Nu går turen til Danmark for at spille for de regerende danske mestre.