AaB sælger Louka Prip til Konyaspor, som B.T. kunne afsløre allerede onsdag.

Som B.T. også kunne fortælle, var klubberne enige om en pris på 350.000 euro, lige over 2,6 millioner kroner, men spilleren manglede fortsat at få de personlige betingelser på plads.

Nu kan B.T. løfte sløret for, at offensivspilleren er nået til enighed med den tyrkiske klub, så han får en toårig aftale plus option på endnu en sæson i Konyaspor.

Ifølge B.T.s oplysninger har han sagt farvel til AaB og rejser lørdag til Tyrkiet, hvor han de kommende par dage vil gennemgå lægetjekket og skrive under på sin kontrakt, inden skiftet bliver officielt.

Louka Prip bliver solgt efter to år i AaB.
Louka Prip bliver solgt efter to år i AaB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Med handlen vil AaB Louka Prip have spillet to år i AaB, efter der længe har været rift om den 26-årige kant.

Således løb der ifølge B.T.s kilder et meget større bud på en million euro, 7,5 millioner kroner, ind på Louka Prip for et halvt år siden, men det afviste AaB.

Det var resultatet af et voldsomt godt første år i Aalborg, hvor Louka Prip tog alle med storm og lavede 14 mål og fire oplæg.

Denne gang får danskeren lov til at få sin udlandsdrøm opfyldt.