Uheld på Svendborgmotorvejen gav kø og forlænget rejsetid


Et uheld ved Årslev gav tirsdag morgen lang kø på Svendborgmotorvejen.
Køen blev kort efter klokken ni opløst, og trafikken kører normalt igen.
Uheldet skete mellem Årslev og mortorvejskryds Odense i højre spor i nordgående retning. Ifølge Vejdirektoratet var både politi og redningsmandskab på stedet.
Kødannelse på motorvejen betød, at rejsetiden på et tidspunkt var forlænget op til 20 minutter.