En 'pikhat' i en 'udbollet Renault'.

Den får ikke for lidt på Peter Ingemanns Facebookprofil, men tv-værten er også godt og grundigt vred.

I sit opslag fortæller han om en skræmmende episode, som han oplevede sammen med sin datter, da de var ude og køre en tur.

Peter Ingemanns 19-årige datter skulle køre ham til Skanderborg station mandag morgen.

Derfor trillede hun således afsted ad en landevej med en hastighed inden for lovens grænser på 80 kilometer i timen med sin far på passagersædet.

TV-værten forklarer i opslaget, at det stykke landevej, de kører på, er et område, hvor mange mennesker har mistet livet i ulykker i forsøg på overhalinger eller på grund af generel uopmærksomhed på den udfordrende strækning.

Især derfor bliver Peter Ingemann vred, da han opdager en ung billist bag sig, der på utålmodig vis kørte helt tæt på bagenden af hans bil.

Men det var ikke det eneste, der fik tv-værten op i det røde felt:

'En ung mand i en udbollet Renault var få meter bagved os, og han havde endda overskud til at sidde med sin mobil i hånden og sms'e. PIKHAT!!!,' skriver han og fortsætter sit udbrud:

'Du havde ikke en jordisk chance for at reagere, hvis et rådyr, ræv eller kat var hoppet ud foran os.'

Og opfordringen fra Peter Ingenmann til billisterne på vejene er klar:

'Så kør dog for helvede ordentligt!!! STOP DET FOR SATAN....eller bare for livets skyld'.