Hvis du normalt kører af Nørregade for at komme ud af Odense Centrum, så kan det torsdag godt være en god idé at finde en alternativ rute.

Nørregade kommer nemlig i tidsrummet 9 til 15 til at være spærret for udkørsel til Østre Stationsvej.

Det oplyser Odense Kommune.

Men hvis du derimod skal ind til centrum via Nørregade, så har du imidlertid intet at frygte.

Det vil nemlig stadig være muligt for bilister torsdag at dreje ind på Nørregade – som særligt i myldretiden ofte er meget trafikeret – fra Østre Stationsvej.

For bilister, der skal ud på Østre Stationsvej fra midtbyen vil der desuden være skiltet med en omkørsel, som man kan benytte sig af i stedet.

På billedet herunder ser du strækningen, som kommer til at være berørt af vejarbejde torsdag.

I tidsrummet 9 til 15 vil Nørregade være spærret for udkørsel til Østre Stationsvej. Foto: Odense Kommune.
I tidsrummet 9 til 15 vil Nørregade være spærret for udkørsel til Østre Stationsvej. Foto: Odense Kommune.
Vis mere