Når Camilla Bang har været på besøg hos kæresten, er det lettest for hende at runde Flintholm Station for at komme hjem til Grøndal Station. Men den rute har hun skrottet. Hun er bange.

»Jeg kommer oftest hjem sent om aftenen, og der er Flintholm ikke noget rart sted at være. Det er forfærdelig utrygt,« forklarer 60-årige Camilla Bang.

I stedet er hun begyndt at tage ind forbi Hovedbanegården, selvom det udløser ekstra rejsetid på omkring en halv time.

»Problemet med Flintholm er, at man enten skal igennem en uhyggeligt mørk sti, når man skifter tog, eller et dunkelt parkanlæg. Man befinder sig i mørke, og jeg frygter faktisk at blive overfaldet,« siger Camilla Bang.

Camilla Bang er utryg ved at befinde sig på Flintholm Station sent om aftenen.
Camilla Bang er utryg ved at befinde sig på Flintholm Station sent om aftenen. Foto: Forbrugerrådet Tænk
Vis mere

Utryghed på de danske togstationer er et ubredt fænomen.

Inden for de seneste seks måneder har hver fjerde dansker følt sig utryg på en togstation i Danmark, viser en rundspørge fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Det er oftest andre passagerers opførsel, som skaber utryghed.

Men det kan også være alt fra smuldrende fysiske rammer til manglende mulighed for at komme i kontakt med personale, der giver en dårlig mavefornemmelse.

Har du haft en ubehagelig oplevelse på en togstation? Så skriv til npkj@bt.dk

»Det er jo rigtig problematisk, for kollektiv transport er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Og her er togstationer et omdrejningspunkt,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Hun påpeger, at undersøgelser viser, at beskidte og dårligt vedligeholdte togstationer både skaber utryghed og fremmer dårlig adfærd hos medpassagerer.

»Desværre oplever vi, at togstationerne i Danmark gennemgår en afvikling i stedet for udvikling. Der er gennem årene kommet færre personaler, færre toiletter og færre butikker. Det bidrager til at skubbe folk væk fra kollektiv transport,« siger Anja Philip.

Michael Kring er utryg ved at gå rundt på Nørreport Station med sin cykel.
Michael Kring er utryg ved at gå rundt på Nørreport Station med sin cykel. Foto: Privat
Vis mere

For 50-årige Michael Kring er det helt konkrete fysiske rammer, der gør ham så utryg, at han nærmest frygter for liv og lemmer.

Det sker, når han tre-fire gange om måneden tager fra sin bopæl i Gævinge til Nørreport Station i København.

»Når jeg så skal skifte til metroen og trækker min cykel rundt, er perronen til fjerntog så smal, at jeg simpelthen frygter at blive skubbet ud på skinnerne,« forklarer Michael Kring:

»Det er meget utrygt. Man kunne eksempelvis stille glas op, som man ser i metroen.«

Generelt fylder dårlige fysiske rammer en del hos de passagerer, der har følt sig utrygge på en togstation.

Især dårlig vedligeholdelse af stationerne, mangelfuld rengøring og dårlig belysning skaber utryghed.

Det er de forhold, Forbrugerrådet Tænk nu vil føre kampagne for at få gjort noget ved.

Camilla Bang håber, DSB og Banedanmark lytter.

»Det er ikke i orden, at man skal være utryg på en togstation,« siger hun:

»De kan altså godt male væggene, fjerne noget graffiti og få noget bedre lys. Eventuelt sørge for, at der er en butik, som har åbent.«

Hos DSB forklarer underdirektør Aske Wieth-Knudsen, at man de seneste år har gjort en lang række tiltag for at skabe mere tryghed på togstationerne.

»På grund af de tiltag har vi faktisk oplevet trygheden stige hos vores kunder, og det er vi selvfølgelig glade for,« siger han og uddyber:

»Men når det er sagt, så er der enkelte stationer, hvor trygheden er lavere, og det arbejder vi med at følge op på. Vi vil gøre en målrettet indsats på de stationer, der ikke lever op til vores forventninger.«