Flere gange om måneden står 38-årige Danny Pedersen på en perron og venter på toget uden at vide, om han er købt eller solgt. Toget er forsinket, men ingen ved hvor længe, for der kommer ikke informationer på skærmene eller ud gennem højttalerne.
»Det er irriterende, og det er ubehageligt. Jeg arbejder i en børnehave, så det er vigtigt for min chef at vide, hvornår jeg når frem,« siger han.
Danny Pedersen er ikke alene om at være prisgivet på grund af forsinkelser og manglende information.
Lidt over hver fjerde togpassager oplever, at de ikke får informationer via skærme eller højttalere, når deres tog er forsinket. Det viser en undersøgelse, som Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har foretaget.
Og det er problematisk. Ifølge EU's passagerrettighedsforordning har man ret til at få informationer fra togselskabet, hvis forsinkelsen er på mere end tre minutter.
»Det er for ringe, at hver fjerde oplever ikke at få den information, de har krav på,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, og uddyber:
»Det er dybt frustrerende for passagererne, når de ikke aner, hvor længe toget er forsinket, eller ikke får informationer om, hvordan de alternativt når frem. For hundreder af tusinder af danskere er den kollektive transport afgørende for, at hverdagen hænger sammen.«
Danny Pedersen kan få en hel morgen eller aften ødelagt af at stå og vente uden at vide, hvornår han kan regne med at komme med toget.
»Om morgenen er det især irriterende, fordi man jo står der og skal ringe til sin arbejdsgiver og ikke kan fortælle, hvornår man reelt møder op. Om aftenen vil man bare hjem, og der er det frustrerende, når man står og venter uden at ane, hvornår man kan komme af sted,« siger Danny Pedersen, der pendler mellem Roskilde og Valby dagligt.
Gennemsnitligt er andelen af passagerer, der oplever ikke at få de informationer, de har krav på, faldet.
I 2016 var det 30 pct., der oplevede ikke at få information. Det tal er nede på 26 pct. i 2018. Men det er fortsat ikke tilfredsstillende.
»Det er stadigvæk alt for mange, og det er ikke godt nok. Det er en rettighed, at man skal have den information, og det står også i togselskabernes egne retningslinjer. Så de bør bestræbe sig på, at det her bliver forbedret markant,« siger Anja Philip.
Hos DSB erkender man, at der er plads til forbedring.
»Selv om der er sket et løft på det her område de seneste år, er vi ikke tilfredse. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og vi har en række initiativer, som vi og Banedanmark arbejder videre med i 2019,« siger Tony Bispeskov, informationsdirektør i DSB.
Han fremhæver tjenesterne Ping og dinstation.dk, hvor DSB bidrager med informationer, så togpassagerer kan få informationer om deres rejse.
Han hæfter sig dog også ved, DSB's fjern- og regionaltog ligger godt til i den samlede statistik.
»Det er vi selvfølgelig glade for, da vi igennem flere år har samarbejdet med Banedanmark om at forbedre informationerne. Så det er en anerkendelse af det arbejde, vi allerede har lavet. Men vi hviler ikke på laurbærrene,« siger Tony Bispeskov.
