Opdatering: Der er nu ryddet op på strækningen, og vejen er igen åben for trafik.

Fynske Motorvej var natten til onsdag spærret i retning mod Sjælland i flere timer.

Det skyldtes, at der natten til onsdag skete et større uheld på motorvejen.

Her var en lastbil væltet i østgående retning mellem afkørsel 52 og 53, skrev Fyns Politi på Twitter.

Lastbilen spærrede en overgang hele det østgående spor, så vejen var helt spærret.

Derfor opfordrede politiet bilisterne til at finde alternative ruter ved at køre af ved afkørsel 53, Blommenlyst.

Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved uheldet.

Kort før klokken seks oplyser Fyns Politi, at der er ryddet op på stedet, og at vejen igen er åben.