»Politiet får i øjeblikket mange henvendelser på grund af glatte veje i hele politikredsen.«

Sådan lyder det torsdag aften fra Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på X.

»Vejmyndighederne er i gang med saltning, hvor det er relevant.«

»Kør forsigtig og kom sikkert frem,« skriver politiet.

Og meget tyder på, at vejene vil være glatte noget tid endnu.

For der er udsigt til vinterligt vejr med 10 graders frost og op til 15 centimeter sne i dele af landet.

Søndag og mandag kan temperaturen i nattetimerne nå ned på 10 frostgrader.

Allerede torsdag aften kan der stedvis være slud eller sne i bygerne.