Borgere i Hvidovre måtte lørdag være klar til at springe for livet, da en vanvidsbillist ræsede gennem byen.

Det fik flere borgere til at slå alarm.

»Vi får henvendelser fra borgere, der har lagt mærke til kørslen og efter sigende skulle have været nødt til at undvige ham.«

Det forklarer vagtchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.

Manden, der kørte en sølvgrå Citroën C3, ræsede rundt i Hvidovre mellem 15.40 og 17.30 lørdag eftermiddag.

Eftersigende skal vanvidsbilisten have ramt ind i flere parkerede biler, og her måtte adskillige sidespejle lade livet.

Men en simpel kantsten fik sat en stopper for den livsfarlige kørsel.

Billisten endte nemlig med at køre ind i en kantsten med så stort kraft, at bilen ikke længere kunne køre.

Vestegnens Politi er i kontakt med bilisten, men de ønsker at kortlægge mandens kørsel gennem Hvidovre.

Derfor efterlyser de på Twitter vidner, der har set mandens vilde kørsel.

Politiet opfordrer til, at man henvender sig på 114, hvis man har set vanvidsbilisten i aktion.

Billisten har kørt i områderne omkring Hvidovrevej, Rebæk rundkørsel, Kløverprisvej og Avedøre Havnevej.