Hvis du skal en tur i offentlig transport torsdag morgen, er der ingen statsgaranti for, at du kan komme afsted. I hvert fald ikke lige nu.
Det massive snekaos påvirker i høj grad transporten, og alle toge og langt de fleste busser i Region Nordjylland er indstillet.
Det oplyser Nordjyllands Trafikselskab.
»Grundet de meget glatte veje og store mængder sne, der stadig generer rundt om i regionen, kan mange busser desværre ikke komme på vejen fra morgenstunden,« oplyser selskabet.

»Der vil løbende blive opdateret, hvilke ruter der begynder at køre.«
Trafikselskabet oplyser, at de første toge begynder at køre efter klokken 09 torsdag.
Det samme gør sig gældende for de fleste buslinjer i regionen.
Nærmere bestemt ruterne i og omkring Aalborg, Himmerland, Vendsyssel og områderne ved Thy og Mors. Du kan læse mere om det HER.
Også togene mellem Aalborg og Hobro er stærkt påvirket af vejrsituationen, melder Banedanmark.
Årsagen er, at der er væltet en del træer på strækningen, som der er i øjeblikket arbejdes på at fjerne.
Både Nordjyllands Trafikselskab og Banedanmark anbefaler, at man tager afsted i god tid – og orienterer sig på Rejseplanen, hvis man skal afsted med den offentlige transport.
B.T. holder øje med situationen.

