Fredagstrafik og uheld er ikke den bedste kombination.

Ikke desto mindre skabte lige netop den kombinationen lange kører over Fyn på E20 i begge retninger tidligere fredag.

Efterdønningerne efter uheldene skulle dog nu være væk, ifølge den vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter, Karin Kildetoft:

»Lige nu ser trafikken over Fyn ganske almindelig fredagsramt ud.«

I vestgående retning kunne du tidligere opleve kø mellem tilkørsel Langeskov og motorvejskryds Odense efter et uheld, som politi og redning afsluttede oprydningsarbejdet efter ved en halv femtiden.

Det var varebil og to personbiler, der var kørt sammen.

Der var også tidligere på eftermiddagen et uheld i østgående retning mellem Middelfart og Ejby.