Nordsjællands Politi er tirsdag aften stærkt til stede ved Nymøllevej i Allerød.

Det skyldes, at der er en stærk ammoniaklugt i området, som skal undersøges.

Det bekræfter vagtchefen hos Nordsjællands Polti overfor B.T.

»Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvad den kraftige lugt skyldes, og derfor arbejdes der på at finde ud af, hvad det er, der er utæt,« fortæller Rolf Hoffmann, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

Politi- og beredskabet er lige nu på stedet, og det kan give trafikale udfordringer, idet området delvist er spærret af.

»Der er spærret mellem motorvejen og Vassingerødvej, og Faremosen er ligeledes spærret og den offentlige transport er omlagt.«

Der vides endnu ikke, hvornår undersøgelserne på stedet er færdige.

B.T. følger sagen.