Varmen tager hvert år liv, men særligt én by i Europa er hårdt ramt. 

Omkring 13.000 dør årligt på grund af hedebølge, men når varmen for alvor tager fat – som den lige nu gør i store dele af Europa – er tallet markant højere. 

70.000 døde eksempelvis af varme i Europa i 2023, viser en undersøgelse offentliggjort i The Lancet. 

Og særligt ét sted er risikoen for at dø på grund af varme den højeste i Europa.

Det er i Sevilla, lyder det ifølge Spaniens Nationale Center for Epidemiologi (MoMo) den spanske by Sevilla, skriver VG. 

Derfor har myndighederne taget nogle foranstaltninger i brug. 

Turister forsøger at undgå solen i Sevilla. 
Turister forsøger at undgå solen i Sevilla.  Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

I flere af Sevillas shoppinggader i bymidten er der eksempelvis hængt sejldug op mellem tagene for at give en smule solbeskyttelse. 

Og i Sevillas kommunale modtagecenter for mennesker og familier med akut socialt behov, Centro de Acogida Municipal, har man midlertidigt udvidet centrets kapacitet, når de ekstreme vejrforhold rammer.