De fynske bilister skal væbne sig med tålmodighed torsdag morgen. Der er nemlig kø som følge af tabt jord på vejbanen, oplyser Vejdirektoratet.

Det er en lastbil, der har tabt store mængder jord på vejbanen.

Det skaber omkring 6 km kø på motorvej E20 fra Middelfart mod Odense.

»Uheldet er sket mellem fra- og tilkørslen, så vi leder folk af ved frakørsel 54. Men der er meget langsom kø,« siger vagthavende ved Vejdirektoratet, Mark Zigvardt.

Bilisterne må derfor forvente omkring ca. 10 minutters ekstra rejsetid.

Oprydningsarbejdet er netop overstået. Vejdirektoratet anbefaler bilisterne at bruge rute 161 istedet.

Årsagen til uheldet kendes ikke.

Der er ikke sket nogen personskade.