Det kan ikke være gået manges næse forbi, at letbanen er et omdiskuteret transportmiddel i Aarhus.
Den kører, som vinden blæser – eller måske tværtimod ikke kører, lyder kritikken.
Men nu kan du måske slippe for at stå og vente, hvis Letbanen er forsinket.
Letbanen er nemlig blevet en del af Midttrafik Live, hvor du kan holde øje med, hvor den er.
Dermed kan du altså blive 10 minutter ekstra under dynen, hvis du kan se, den ikke når dit stop til tiden.
Det er dog ikke derfor, man har valgt at lade Letbanen blive en del af Midttrafik Live.
»Det er ikke bevæggrunden, men det er da klart, det er en stor hjælp for vores kunder i forbindelse med forsinkelser,« siger Britta Charmig fra Midttrafiks Pressetjeneste til B.T.
Midttrafik opfordrer desuden til, at man henvender sig, hvis der er problemer med tjenesten – den kan godt have nogle børnesygdomme i begyndelsen, siger de.
Se Midttrafiks Facebook-opdatering herunder.


