Der er sket en alvorlig færdselsulykke syd for Horsens på Vejlevej.

Her er to varebiler stødt frontalt sammen.

»Det er alvorligt, og vi har en helikopter på vej derud, men ved ikke, om den kan lande,« fortæller vagtchef Rune Nielsen for Sydøstjyllands Politi.

Politiet oplyser klokken 19.13, at en af parterne er afgået ved døden.

Ulykken er sket på Vejlevej, og vejen er spærret mellem Stouby og Hyrup i forbindelse med ulykken.

Politi og bilinspektører er fortsat på stedet.

Politiet oplyser, at de endnu ikke ved, hvornår de kan ophæve afspærringen.

Den anden part i ulykken er umiddelbart sluppet med småknubs.

De pårørende er underettet.