En bus og to biler er kørt sammen på E45 Østjyske motorvej fra Aarhus mod Horsens.
Uheldet er sket ved Skanderborg Syd.
»Der er ikke sket personskade, men ellers ved vi ikke så meget endnu,« fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.
Både politi, redningsmandskab og vejhjælp har i løbet af eftermiddagen været på stedet.
»Der skal forventes ekstra rejsetid, og nødsporet er i øjeblikket spærret,« oplyser vejdirektoratet.
Klokken 16.38 er nødsporet fortsat spærret, men det sidste oprydningsarbejde er ved at være færdigt.
Der skal forventes tæt trafik et stykke tid endnu.
Del:


