En voldsom ulykke på Hillerødmotorvejen lidt uden for København kostede søndag morgen en ung mand livet.

Det oplyser Vestegnens Politi over for B.T.

»En 21-årig ung mand mister herredømmet over sin bil og påkører en lysmast. Desværre er han afgået ved døden,« siger vagtchef Henrik Andreasen.

Politi og alarmcentralen fik meldingen klokken 07:23, og kort efter blev motorvejen spærret i nordgående retning, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Ulykken skete nord for Gladsaxe ved afkørsel 4.

På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorfor den unge mand kørte galt.

En bilinspektør var undersøgt bilen og ulykkesstedet.

Umiddelbart efter ulykken, var motorvejen spærret ved ulykkesstedet, men der er nu åbnet igen.

De pårørende til den unge mand er underrettet.