For en måned siden, var det kun de entusiastiske pedalfans, der kendte Jonas Vingegaard.

Nu drøner børn rundt på cykler og råber hans navn. På tværs af Danmark flager folk for Tour-sensationen. Vingegaard og hans familie pryder ugeblade, magasiner og aviser.

Det er på mange måder den ultimative test for den rolige gut fra Glyngøre. For opmærksomheden er på ingen måde hans livret.

»I forhold til medier er der nok andre, som bedre kan lide det end mig. Jeg kan godt lide at være privat. Jeg kan godt lide at have mit privatliv. Det er der ikke så meget af under Touren,« siger Jonas Vingegaard efter han med en mirakel-enkeltstart cementerede sin andenplads i klassementet.

epa09350460 Danish rider Jonas Vingegaard of Team Jumbo-Visma reacts as he crosses the finish line during the 20th stage of the Tour de France 2021, a time trial over 30.8 km from Libourne to Saint Emilion, France, 17 July 2021. EPA/GUILLAUME HORCAJUELO
epa09350460 Danish rider Jonas Vingegaard of Team Jumbo-Visma reacts as he crosses the finish line during the 20th stage of the Tour de France 2021, a time trial over 30.8 km from Libourne to Saint Emilion, France, 17 July 2021. EPA/GUILLAUME HORCAJUELO Foto: GUILLAUME HORCAJUELO
Vis mere

Tidligere i karrieren har Jonas Vingegaards helt store udfordring været det mentale aspekt og følgende pres ved at være en cykelstjerne.

Han har døjet med stress og forventningspres, men nu har han leveret på den allerstørste scene, og det giver danskeren en vis ro:

»I fortiden har jeg haft mange problemer med stress. Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har lært, hvordan jeg skal håndtere det,« siger den 24-årige Jumbo-Visma-rytter og fortsætter:

»Tour de France er det sted med allermest stress, og det er rart at vise mig selv, at jeg kan håndtere den stressfaktor. For det bliver ikke værre – hvis man kan sige det – end her.«

Team Jumbo Visma's Jonas Vingegaard of Denmark wearing the best young's white jersey reacts after crossing the finish line of the 18th stage of the 108th edition of the Tour de France cycling race, 129 km between Pau and Luz Ardiden, on July 15, 2021. (Photo by - / various sources / AFP)
Team Jumbo Visma's Jonas Vingegaard of Denmark wearing the best young's white jersey reacts after crossing the finish line of the 18th stage of the 108th edition of the Tour de France cycling race, 129 km between Pau and Luz Ardiden, on July 15, 2021. (Photo by - / various sources / AFP) Foto: -
Vis mere

Nu må Jonas Vingegaard vænne sig til livet som stjerne. Med et trylleslag er han blevet allemandseje, men han lover, at det ikke kommer til at lave ham om:

»Det er ikke bittersødt at skulle hjem og være blevet ‘en stjerne’. Jeg er virkelig glad for at blive toer her. Der er mere opmærksomhed nu, men det er en del af gamet. Andre kan nok bedre lide det end mig. Jeg tager det roligt. Jeg er den samme som før. Den samme Jonas.«

Tour de France slutter søndag med paradekørsel til Paris, hvor sprinterne skal dyste om triumfen på Champs-Élysées.

Jonas Vingegaards fænomenale andenplads er den bedste danske Tour de France-præstation i 25 år.