Efter en dramatisk tirsdag, hvor en chokerende corona-bombe rystede Tour-arrangørerne, står rytterne onsdag endnu en gang over for en flad etape.
11. etape ser nemlig ud til igen at få en afslutning, der er guf for de mange sprinterhold.
Fortsætter Deceuninck-Quick-Step med Sam Bennett i spidsen de gode takter, eller kommer Mads Pedersen til at få en afgørende hovedrolle i målbyen Poitiers?
I dagens afsnit er der dømt drama, drama og drama! Her kan du blandt andet høre, hvordan der tegner sig en overraskende redning for NTT-holdet og Bjarne Riis.
Du kan lytte til podcasten hver morgen på bt.dk, i iTunes eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcast.
I onsdagens afsnit kan høre seneste nyt om Tourens chef, Christian Prudhomme, som er sendt hjem med corona, mens B.T. samtidig kan afsløre, at den franske boss nok ikke taler helt sandt.
Og så giver B.T.-drengene – direkte fra de franske motorveje – svar på, hvordan stemningen er blandt de danske verdensstjerner, hvor flere venskaber ser ud til at krakelere - og så får en fræk tegning MEGET alvorlige konsekvenser.
'Touren på bagsædet' er B.T.s helt egen Tour de France-podcast, hvor du hver dag kommer tæt på livet på landevejen, tæt på holdene og rytterne og tæt på alt det, du ikke ser i dit tv.
Ud over 'Touren på bagsædet' kan du under hele Touren følge med før, under og efter etaperne i B.T.s liveblog.