Søren Kragh Andersen er ude af Tour de France.

Det oplyser Team DSM før 14. etape.

Danskeren har tegn på hjernerystelse, meddeler hans hold, efter han fredag var en del af et styrt.

»Den hårdest ramte fra styrtet Søren Kragh Andersen vil ikke være til start på 14. etape af Tour de France i dag,« skriver holdet.

DSM tilføjer om gårdagens etape, hvor danskeren kørte ind som næstsidste mand i feltet:

»Han blev med det samme tilset af den medicinske stab, og de holdt nøje øje med ham natten over. Kragh Andersen viste tegn på hjernerystelse, og det efterlader ingen tvivl om, hvorvidt han skulle fortsætte i løbet.«

»Den 26-årige danske vil nu tage hjem og være helt væk fra cyklen, mens han kommer sig,« lyder det fra DSM.

Søren Kragh Andersen vandt sidste år to etaper i Tour de France.