Der er mange ting, der er anderledes i den moderne cykelverden i dag.

I hvert fald hvis man sammenligner med 1980'erne og 1990'erne og ikke mindst spørger to af de danske ryttere, der trådte i pedalerne i den periode.

B.T. har allieret sig med den danske Deceuninck-Quick-Step-sportsdirektør Brian Holm og hans tidligere holdkammerat Jesper Skibby, og hver dag under Tour de France fortæller de to danske cykellegender historier fra de gode gamle dage og vilde fester, om cykelsportens største divaer, tidligere holdkammerater og meget meget mere.

I denne omgang drøfter de to tidligere professionelle cykelryttere forskellene på at køre cykelløb dengang og i dag. Se hele videoen og hør Holm og Skibby tale om forskellene.

Cykelsporten så en smule andereldes ud, dengang Brian Holm, Skibby og alle de andre fra den generation trådte i pedalerne.
Cykelsporten så en smule andereldes ud, dengang Brian Holm, Skibby og alle de andre fra den generation trådte i pedalerne. Foto: VIBEKE TOFT
Vis mere

Én af de ting, som Holm og Skibby fremhæver, er, hvordan 1990'ernes cykelverden i høj grad var præget af epo og andre dopingpræperater.

»Dengang vi kørte, der var noget, der hed epo. Nutidens epo hedder wattmålere,« fortæller Brian Holm.

Og så peger han også på den mere organiserede måde at træne og restituere på, som de unge ryttere i dag er præget af.

»De er ligesom lidt mere inde i deres egen boks. De har opvarmningsprogrammer, hvor de starter 40 minutter inden start. De ved lige præcis, hvad de skal gøre hele tiden. Vi vidste sgu aldrig noget.«