Edward Theuns – rytteren, der har vundet ét cykelløb siden 2017 – var under tredje etape af årets Tour de France over vores danske verdensmester Mads Pedersen i det interne hierarki på Trek-Segafredo.
Smag på sætningen. Jo, den er god nok.
Store dele af den danske presse og iagttagere spærrede øjnene op, da Mads Pedersen - blandt andet over for B.T. - inden etapen udtalte, at der 'desværre' ikke skulle køres for ham i den afsluttende spurt.
Og det er da klart: Med danske øjne er det 'forrykt'.
Det er svært for mig at skulle udpege, hvem af Treks tre sprintere, Theuns, Stuyven eller Mads P., der umiddelbart havde størst vinderchancer ved målstregen i Sisteron. Men én ting er sikkert: Jeg havde ikke valgt Theuns.
Al ære og respekt til Mads så er jeg ikke sikker på, at mandagens spurt lå så godt til ham. Men jeg kan godt forstå, hvis han har været skuffet. Det havde jeg nok også været, hvis det var mig.
Tanken ligger da lige til højrebenet efter hans andenplads ved første etape:
'Hvorfor får jeg ikke lov til at forsøge igen i dag, når jeg blev nummer to i spurten ved første etape?'
Spørgsmålet er så bare, om det er fair over for de to andre, der også er blevet lovet chancer i spurten ved dette års Tour de France.
Men lad mig lige dvæle lidt ved Trek-Segafredos strategi om at udpege tre sprintere forud for løbet. For det forstår jeg ikke.
Jo, jeg forstår godt, at vi er gået i gang med en nystartet sæson efter corona-lockdown. Det ville ikke være fair ikke at give de to andre en chance og tvinge dem til at køre for Mads, bare fordi han vandt en etape ved Polen Rundt.
Jeg synes dog stadig, at tre sprintere er for mange. Det bliver noget rod!
Hver gang man kører en spurt, så skifter man en mand. Så bliver det Stuyven, så bliver det Mads, så bliver det Theuns, og i sidste ende ender det med, at de hver især kun kan prøves af en enkelt eller to gange.
Lad mig være ærlig. Jeg var overrasket over, at Mads blev nummer to ved første etape.
Jeg har aldrig set ham som en sprintertype, men mere som en, der gerne vil i udbrud. Men nu har han vist to gange – både her ved Touren og ved Polen Rundt, hvor han vandt en etape – at han kan bide skeer med de allerbedste. Og så er det nok bare om at sætte holdet op om ham i en massespurt, i stedet for at lade ham gå i udbrud.
Måske kunne man have valgt at køre for Mads ved mandagens etape, fordi det var en hurtig spurt, og han nok er den af de tre, der har den højeste topfart, hvis han bliver afleveret ordentligt i en spurt. Men det er rent gætteri.
Trek-Segafredos danske sportsdirektør, Kim Andersen, slog en ting fast efter etapen: Næste gang kører holdet med 99 procents sikkerhed for Mads Pedersen i en spurt.
Det bliver spændende at se, om det bliver tilfældet. Uanset kører holdet formentlig med to skuffede sprintere ved den kommende massespurt.
Igen.
