Cykelsporten på kanten ifølge Riis: Folk glemmer at diskutere problemerne

De seneste dage har de verbale slåskampe været skarpe og næsten lige så blodige som Tour de France-etaperne.

For rytternes sikkerhed er igen blevet et tema efter hektiske etaper, hvor mange – rigtig mange – af feltets ryttere er styrtet og har slået sig voldsomt, og det har sat en streg under det skred, der kan være mellem de lycrabeklædte og dem i jakkesæt.

Det skete eksempelvis, da feltet ønskede at neutralisere tiderne længere fra mål på tredje etape, men det blev aldrig til noget.

Og det med skreddet mellem ryttere og beslutningstagere kan indimellem være problematisk.

Er der for stort et skred mellem beslutningstagerne og dem, der egentlig står med fødderne i suppedasen?

»Det tror jeg, at der er nogle gange,« svarer Bjarne Riis.

»De glemmer at sætte sig ved bordet sammen og diskutere problemerne, så er det nærmest diktatur,« siger Bjarne Riis om den manglende kommunikation, der kan være.

For god ordens skyld skal det nævnes, at interviewet her med det danske cykelkoryfæ blev lavet inden Tour de France.

Men efter de mange styrt og den genopståede debat om rytternes sikkerhed er visse af hans pointer blevet endnu mere aktuelle og væsentlige.

Bjarne Riis peger for eksempel også på, at rigtig mange – ifølge ham – er presset på grund af den hårde løbskalender.

»Der er en del hold, der virkelig har problemer med at stille et hold til alle de løb, der er. Der er faktisk flere, end man lige regner med, som er nødt til at nedprioritere nogle løb rigtig meget,« fastslår Bjarne Riis.

Tour de France er dog næppe et af de løb, der bliver nedprioriteret af nogen som helst.

»De har nogle løb i løbet af sæsonen, som de prioriterer, og de andre bliver meget nedprioriteret. Måske stiller de med syv mand i starten, men så kommer de i mål med fire mand eller sådan noget. De andre hiver de hjem, så de kan restituere og bruges til nogle andre cykelløb,« siger Riis.

»De er bare til start, så holdet undgår en bøde. Sådan er betingelserne, fordi der er for mange cykelløb til det budget, der er i cykelsporten i dag.«

Rytternes sikkerhed har været et enormt tema, og i kølvandet på debat og reaktioner er en del regler lavet om. Eksempelvis må man kun smide sin drikkedunk i specifikke zoner, ligesom det er blevet forbudt at lægge sig på overrøret på cyklen i en aerodynamisk, men farlig, position.

Faktisk er pengeproblemerne også et stort tema, og ifølge Bjarne Riis er mange hold slet ikke gearet til det hårde program.

»Der er forkerte krav, og der er kun få hold, der har råd til at køre på det niveau og kan være med hele vejen,« mener Riis.

»Det er de færreste hold, der har et kæmpe overskud. Måske har Ineos 10 millioner euro (knap 75 millioner kroner, red.) om året, de ikke ved, hvad de skal bruge til. Men hvem har det ud over dem?« spørger han retorisk.

På første etape af årets Tour de France styrtede feltet blandt andet, fordi en tilskuer stod langt inde på vejen med et papskilt og ramte Tony Martin, hvilket skabte en dominoeffekt.

På tredje etape var det så små, smalle veje og højt tempo, der var skyld i, at rigtig mange igen var en tur i asfalten.

Nu beder vi for en Tour uden flere alvorlige styrt.