Det var desværre en gentagelse for de slukørede danskere. Flere af dem havde hevet artilleriet frem og var klar til angreb.
Men ingen formåede at sidde med i den rigtige gruppe, og i stedet var det østrigske Patrick Konrad, der blev kongen af Saint Gaudens.
Jonas Vingegaard og Jumbo-Visma viste også tænder sidst på etapen – uden at skabe den ravage, de formentlig havde håbet på.
Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop og de 3 ting, vi lærte.
Kasper Asgreen lignede en mand der – forståeligt nok, hvis man har været der – ikke kunne vente med at komme ud af Andorra. De fleste havde nok regnet med, at kampvognen fra Kolding ville tage et par rolige dage i Pyrenæerne, så batteriet er helt opladet til lørdagens enkeltstart. I stedet tog Asgreen på sin egen træningstur – en form for enkeltstart straks efter tirsdagens etape blev givet fri i den kølige bjergluft. De første 25 kilometer blev tilbagelagt med tæt på 60 kilometer i timen, og lynhurtigt slog danskeren et hul på et minut til feltet. Men det var bare ikke terræn for kampvogne i dag. Til gengæld kan vi glæde os til på lørdag. Asgreen fortjener i den grad en Tour-etapesejr, og det skal nok komme. Mod nye eventyr!
König Konrad
Eventyr er ofte spækket med konger, prinsesser, drager og magiske tal. Tirsdag var der hverken prinsesser eller drager, men tredje gang var lykkens gang for Patrick Konrad. Den østrigske mester kørte for tredje gang i top 10 ved en etape i årets Tour efter en syvendeplads og en andenplads, men det var altså tirsdag, han blev kronet i Saint Gaudens. Det var belønningen for en vanvittig angrebsiver, sammenklemte balder og sammenbidte tænder gennem rigtig mange kilometer på de franske landeveje. Tillykke til Konrad med karrierens hidtil største – og meget fortjente – sejr. Kronen på værket.
Fransk l***evejr
Det har været et fantastisk Tour de France indtil videre, hvis man ser bort fra, at vi mangler danske etapesejre. Drama, vilde præstationer og absurde situationer har i høj grad præget løbet. Men vi har også været skænket med noget andet, der er helt uhørt: Vejret. Igen, igen, igen, igen, igen (ja, man kunne snildt skrive det pænt mange gange oveni) er der væltet helt latterligt meget vand ned over de franske landeveje. Undskyld mig, men er det her ikke juli? Enten er vejrguderne godt og grundigt forvirrede, eller også er vi bare ualmindeligt uheldige. En ting er sikkert: Vi vil ikke mere! For det hjælper heller ikke rytterne på en dag som i dag med lange, svære nedkørsler. Nu må det stoppe.
En misset mulighed
Magnus Cort havde kæmpestore planer og kaldte tirsdagens etape for sidste chance. Kasper Asgreen gik i enkeltstartshumør og blæste af sted fra etapens start. Casper Pedersen ville også lege med, og på et tidspunkt drømte vi om, at Christopher Juul-Jensen kunne få karrierens største sejr. De prøver altså, de gæve danske gutter – men det sidste mangler. Med 11 ryttere til start drømte vi om to, tre eller fire danske etapesejre, men drømmen slukkes dag for dag. Det er næsten ubærligt, at de danske drenge ikke belønnes for de mange forsøg. Jonas Vingegaard, giv os så den triumf på onsdagens bjergetape. I øvrigt bør det her nævnes, at endnu en norsk rytter tirsdag trak sig fra Tour de France, så der kun er en tilbage – Vegard Laengen fra UAE. Vi fører også stadig 21-19 over vores brodernation i etapesejre. Så kan vi i det mindste varme os lidt på det!
Halsbrækkende hårnålesving
Man har hjertet oppe i halsen, når det bragende Tour-felt banker ned ad de regnvåde nedkørsler. Tirsdagens rute var en ubehagelig påmindelse om, hvor katastrofalt det kan gå. På vej ned ad Col de Portet d'Aspet kørte feltet forbi det sted, hvor Fabio Casartelli i 1995 mistede livet på Tourens 15. etape, efter han bankede hovedet ind i en vejsten. Det var også her, legendariske Raymond Poulidor var tæt på at blive slået ihjel i 1973. I friskere erindring på samme farlige nedkørsel var Philippe Gilberts skrækstyrt i 2018, hvor han hamrede ind i en stenvæg, fløj ned i en dyb kløft og fuldstændig smadrede sit knæ. Til alt held gik det bedre i dag, selv om det var tæt på at gå helt galt for både Kasper Asgreen – tidligt på etapen – og Sonny Colbrelli, som var tæt på at ryge i asfalten. Pas på derude!
Hvor er initiativet?
Hvis man var en af dem, der havde håbet på lidt ballade i klassementet på tirsdagens hårde bjergetape, kunne man snildt have snorket på sofaen indtil hovedfeltet ramte de sidste fem kilometer. Har ALLE bare accepteret, at Pogacar vinder Tour de France? Hvor er initiativet? ZzZøvndyssende dag, hvor det mest ophidsende var EF Education – Nippos næsten lidt pinlige forsøg på at skære et par minutter af udbruddets forspring, så de kunne fastholde spændingen i noget så sexet som hold-klassementet. Men så ... På dagens sidste knold tog fanden ved Wout van Aert, og med Vingegaard på slæb blev det sat fut i fejemøget. Desværre for danskeren var alle top-10-ryttere vågne, da feltet knækkede, men det var mere end det. En lille magtdemonstration fra Jumbo-Visma-holdet, som på trods af blot fem tilbageværende ryttere fortsat er blandt feltets stærkeste. Det vil vi se mere af i onsdag, hvor Pogacar og co. skal sættes under pres fra begyndelsen!
1. Patrick Konrad – Bora Hansgrohe
2. Sonny Colbrelli – Bahrain-Victorious + 0:42''
3. Michael Matthews – Team BikeExchange ''
4. Pierre-Luc Périchon – Cofidis ''
5. Franck Bonnamour – B&B Hotels ''
6. Alex Aranburu – Astana-Premier Tech ''
7. Toms Skujins – Trek-Segafredo + 0:45''
8. Jan Bakelants – Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux ''
9. David Gaudu – Groupama-FDJ + 0:47''
10. Lorenzo Rota – Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux + 1:03''
