Medmindre, der sker noget helt uhørt, har vi fundet vinderen af Tour de France 2019.

Egentlig er jeg ikke så overrasket over, at det blev Egan Bernal. Det er flot, at han kører en sejr hjem i sin første Grand Tour som kaptajn, og så i så ung en alder. Han er et kæmpe talent og har fået et flot comeback, siden han missede Giroen pga. et brækket kraveben.

For mig var det endnu en Tour, der gik i vasken. En Tour, der bare skal gå i glemmebogen. Personligt vil jeg ikke huske denne her Tour for noget specielt. Det gik ikke min vej fra dag ét, så jeg har ikke så meget at tage med. Selvom der er lyspunkter, et par gode etaper og en god enkeltstart. Det var ikke kun sorte skyer.

Det har været en uforudsigelig udgave af Tour de France. Alaphilippe har kørt sindssygt godt, og ingen regnede med ham til klassementet. Han blev pludselig en trussel. Så er der Ineos, der ikke har været det Sky-hold, vi har set de sidste mange år.

Jumbo-Visma har vist rigtig stor styrke og taget meget mere ansvar i løbet. Og så har vi også de afkortede Alpe-etaper, der nok ændrer rigtig meget på det endelige klassement i løbet. Det er jo gået fra at være tre benhårde Alpe-etaper til nærmest at være skåret ned til halvanden.

Der er helt sikkert nogen, der har haft en taktik om at vente til Alperne. Det var i hvert fald vores. Havde jeg stadigvæk været med, havde jeg nok været en af dem, der havde betalt prisen for at have ventet på de her etaper.

Touren har været mere uforudsigelig og anderledes end dem, vi har set de sidste mange år. At samme hold løber med sejren uanset hvad, er så, hvad det er. Men det har været mere åbent.

Der har været flere aktører. Om cykelløbet i sig selv har været bedre, det ved jeg ikke. Det har i hvert fald ikke været så ensidigt. Men efter jeg har siddet og set nogle af de sidste etaper, har jeg tænkt: »Der skete da ikke særlig meget.«

Der blev kørt stærkt, flere hold trak, men der blev først angrebet på de sidste halvanden kilometer af en stigning. Undtagelsen var i går med Bernal, der angreb lidt længere udefra.

Sådan er det desværre blevet i moderne cykling. Men som seer af løbet kunne det være fedt, hvis der var nogen, der forsøgte noget mere, længere udefra. Noget mere pingpong. At der bliver kørt mere offensivt.

Men det er blevet sådan, at resultaterne er sindssygt vigtige. Ikke kun sejren tæller, men en top 5 eller top 10 er vigtig for alle holdene. Alle med en mand i top 10 har formentlig reddet deres Tour. Men man kan godt savne lidt mere dynamik i løbet.

En rytter som Buchmann skulle for eksempel have forsøgt noget i dag. Han har ikke forsøgt noget hele Touren og i bund og grund bare siddet med. Selvfølgelig skal der noget til for at sidde med, men det er i princippet det, han har gjort.

Min hensigt er på ingen måde at hænge ham ud, men det kunne jeg ikke selv gøre. Omvendt er det jo et kæmpe resultat for ham at opnå, og det er første gang, at han viser sig i en Grand Tour. For ham var det nok den fornuftige måde at køre det på. Men hvis ingen animerer cykelløbene, bliver de til en form for udskillelsesløb.

Personligt ville jeg ikke kunne gøre det, og det passer ikke til min kørestil. Jeg vil hellere forsøge noget og dø med skoene på end være en, der bare lister med. I sidste omgang bliver den, der bare lister med, hurtigt glemt.

Det har klædt løbet, at der ikke har været et hold, der har været så dominerende som Sky de andre år. Det har været fedt med flere hold, der tør tage teten og forsøge. Det har været positivt.

Jumbo-Visma har vist, at de virkelig har fået bygget et stærkt hold, som man skal holde øje med i Grand Tours. Kruijswijk har været stærk og stabil hele Touren igennem, og som hold har de fået meget succes.

Van Aert vandt en etape, de vandt holdtidskørslen, Kruijswijk på podiet, Groenewegen som etapevinder ligesom Teunissen, der kørte i den gule trøje.

Movistar var også stærke, men spillede måske ikke altid kortene rigtigt. Men som hold har Jumbo-Visma virkelig kørt en flot Tour. Det må jeg give dem.

Hvis jeg skal nævne noget andet, synes jeg, at Alaphilippe har været løbets højdepunkt. Han har kørt offensivt, og det har Pinot også, han var også med til at skabe og animere løbet.

Her til sidst vil jeg sige, at jeg nok havde delt den frustration, som mange af rytterne viste, da de fik at vide, at etapen blev stoppet fredag.

Som rytter er det svært at forstå, når man ikke ser TV-billederne. Selv som seer var det noget mærkeligt noget, indtil man fandt ud af, at der var problemer på nedkørslen. Det kunne jo ikke lade sig gøre at køre videre.

Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes A.S.O at tage en beslutning tidligere, så rytterne på forhånd vidste, at der var en ny målstreg, hvor tiden blev taget. Det kunne have ændret meget. Men man ved selvfølgelig ikke, hvor meget tidligere A.S.O kunne have meldt det ud.

Når alt kommer til alt, mener jeg dog, at det var den rigtige beslutning.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse gårsdagens klumme her.